Cheesecake med hindbær eller andre bær.
Ingredienser
Til kiksebunden skal du bruge.
- 250 g Digestivekiks
- 125 g Smør
- 1 Teskefuld stødt kanel
- 1 Springform på cirka 22 cm i diameter.
Til flødeostecremen skal du bruge.
- 3 Blade husblas
- 400 g Flødeost naturel
- 100 g Flormelis
- 1 Usprøjtet limefrugt
- 2,5 dl Piskefløde
Til pynt skal du bruge.
- 400 g friske hindbær eller andre bær.
Opskrift.
Kiksebund.
- Læg kiksene i en frysepose og knus dem.
- Smelt smørret ved svag varme og rør det sammen med de knuste kiks og kanel.
- Tryk kiksemassen ud i bunden af springformen.
- Kiksebunden skal bage i ovnen i 10 minutter ved 175 grader.
- Lad den køle helt af i formen.
Flødeostecreme.
- Udblød husblassen i koldt vand i cirka 10 minutter og tag bladene op af vandet,
- vrid dem let og smelt dem forsigtigt over et vandbad.
- Pisk flødeost, flormelis og 2 teskefuld fint revet limeskal sammen i en skål.
- Pisk fløden til flødeskum i en skål.
- Rør 5 spiseskefuld flødeskum sammen med den smeltede husblas.
- Vend resten af flødeskummet sammen med flødeostecremen.
- Vend til sidst husblas – flødeblandingen sammen med flødeostecremen.
- Fordel cremen oven på kiksebunden i springformen.
- Stil cheesecaken i køleskabet i mindst 4 timer.